VANA klar med nyt løsningsforslag i høringssvar til emballagebekendtgørelsen

Lige inden sommerferien sendte Miljø- og Ligestillingsministeriet emballagebekendtgørelsen i høring igen. VANA har sendt høringssvar med 6 hovedpointer afsted i dag, og desuden medtaget bud på løsningsforslag til de igangværende udfordringer vedrørende priser.
VANA har i høringssvaret også stillet løsningforslag til nogle af de verserende udfordringer, der er kommet frem i lyset, efter VANA, som den første kollektive ordning, udmeldte priser inden sommerferien.
Netop dét, kan du læse mere om her.
VANAs hovedpointer:
- Sikkerhedsstillelse: VANA bakker op om forslaget, der giver kollektive ordninger lettere adgang til frigivelse af sikkerhedsstillelse. Vi mener dog fortsat, at der er behov for klarere retningslinjer og tidsfrister for afgørelser om sikkerhedsstillelse samt risiko for dobbeltsikkerhed.
- Basis serviceniveau & kommunale producentgebyrer: VANA anbefaler kraftigt, at kommunerne ikke opkræver producentgebyr for 4. kvartal 2025, da alle kommuner allerede har opkrævet affaldsgebyrer for 2025 uden at tage højde for producentansvaret, hvorfor det ikke vil have en betydning for likviditeten for kommunerne.
- Afskaffelse af emballageafgiften: Producenter betaler allerede for emballageaffald via producentansvar og engangsplastgebyrer. Emballageafgiften er dobbeltregulering, der skaber konkurrenceforvridning og bør afskaffes efter samme princip som for pant- og retursystemet.
- Klare rammer for dialog mellem kollektive ordninger for at undgå konkurrenceretlige udfordringer.
- Nøgletal for erhvervsaffald: VANA anbefaler, at nøgletal og fraktioner ensrettes, og at koblingen til branchegrupper og -koder afklares.
- Ikkeemballageaffald (bilag 11): Den nuværende beregningsformel giver skævheder og tab for kollektive ordninger – fx ved glas/metal, hvorfor den bør justeres.
Høringsmateriale og VANAs høringssvar
De foreslåede ændringer af emballagebekendtgørelsen er mindre tekniske rettelser og sproglige præciseringer. Høringsmaterialet kan findes på høringsportalen her.