Få svar på dine spørgsmål om producentansvaret for emballage

Vær godt klædt på til at leve op til dit producentansvar, når det træder i kraft i juli 2025, og til din indberetning og registrering, som allerede skal ske i 2024.

Læs mere nedenfor om:
Producentansvaret
Registrering og indberetning
VANA og kollektive ordninger
Emballage og design
Affaldshåndtering
Begreber i bekendtgørelsen
Link til eksterne vejledninger

Producentansvaret

Fra juli 2025 bliver alle virksomheder, der sætter emballager på det danske marked, ansvarlige for at finansiere og organisere indsamling, sortering og behandling af deres emballager, når de bliver til affald.

Det bliver en stor og kompleks opgave for den enkelte virksomhed, og de fleste producenter vælger derfor i praksis at løse opgaven gennem en kollektiv ordning som VANA.

Producentansvaret for emballage er bestemt i EU-direktivet for emballage og emballageaffald.

Læs mere om producentansvaret for emballage her.

Formålet er at fremme en cirkulær økonomi, hvor:

  • der ikke bruges unødvendig emballage
  • der i højere grad gøres brug af genbrugsemballage
  • der sker en reel genanvendelse af emballageaffald
  • der bruges genanvendte materialer til fremstilling af nye emballager
  • det er markant dyrere at bruge miljøbelastende emballager i forhold til miljøvenlige emballager
  • løsningerne er omkostningseffektive.

Læs mere om producentansvaret for emballage her.

Det udvidede producentansvar for emballage træder i kraft den 1. juli 2025. Men allerede til april 2024 skal omfattede virksomheder registrere sig og indberette forventede emballagemængder for 2024. 

Læs mere om tilmelding og medlemskab af VANA her. 

Se status for implementering af producentansvaret her. 

I forhold til registrerings- og indberetningspligten i 2024 er det en god ide allerede nu at undersøge, hvilke emballager din virksomhed tilgængeliggør på markedet - hvilke materialer er emballagerne lavet af, og hvor meget vejer de f.eks?

Læs mere om kravene til registrering og indberetning her.

Find guiden 'Kom i gang med producentansvaret' her.

Hovedreglen er, at producentansvaret tilfalder det første led, der  tilgængeliggør emballage på det danske marked.

Læs mere, og tjek om din virksomhed er omfattet her.

Læs mere om producentansvaret her.

Læs mere om emballagetyper her.

Bekendtgørelser
Læs bekendtgørelsen om registrering og indberetning af emballage her.
Læs bekendtgørelsen om visse krav til emballager her.

Ja: Det er ikke kun emballage, der bliver omfattet af producentansvaret – også visse engangsplastplastprodukter skal betale for omkostninger til indsamling, oprydning og affaldsbehandling. Miljøstyrelsen har sendt udkast til bekendtgørelse om udvidet producentansvar på engangsplastprodukter i høring.

Registrering og indberetning
Producenter, der pr. 31. december 2024 markedsfører engangsplastprodukter, skal for hver produktkategori registreres i Dansk Producentansvar, senest den 17. december 2024. 

Se her hvilke krav, og tidslinje, der fremgår af det.

Virksomheder der tilgængeliggør mindre end 8 ton emballage på det danske marked årligt kan vælge at indberette færre oplysninger om deres emballage og pålægges derfor færre administrative byrder.

Det betyder ikke, at man fritages fra producentansvaret.
Virksomheden skal fortsat registreres og indberette emballagemængder, ligesom der skal betales for omkostninger forbundet med indsamling og behandling af emballage, svarende til det man tilgængeliggør på markedet.

Læs mere om registrering og indberetning her. 

Med implementeringen af producentansvar følger en forpligtelse til at oplyse om korrekt håndtering af emballage og emballageaffald og undgå henkastet affald (oplysningspligt).

Det fremgår af den politiske aftale, at denne forpligtelse vil blive løftet af staten for virksomhedernes regning. På baggrund af udkast til miljøbeskyttelsesloven, forventes det derfor, at forpligtelsen kommer til at ligge hos kommunerne og Miljøstyrelsen. Bekendtgørelsen, der skal udmønte dette, er planlagt til medio 2024.

Som virksomhed, der er omfattet af producentansvar på emballage, skal man dække omkostningerne til indsamling, transport og affaldsbehandling af ens emballager.

Læs mere om priser ved at være medlem af VANA her og de økonomiske konsekvenser i forbindelse med producentansvaret her.

De miljøgraduerede bidrag er en økonomisk struktur, som skal sikre øget incitament blandt virksomhederne til at producere/få produceret emballager, som er genanvendelige eller genbrugelige.

Staten fastsætter det miljøgraduerede bidrag samt de designkrav, der ligger til grund for gradueringen. Miljøstyrelsen er kommet med et udkast til kriterierne, som kan findes her Model for miljøgraduerede bidrag | Vana. Den endelige bekendtgørelse med kriterierne forventes at komme i høring i juni 2024.

Det forventes, at der bl.a. vil blive lagt vægt på minimering af materiale, genanvendelighed, mængden af genanvendt materiale i emballage og tilstedeværelsen af farlige stoffer.

EU-direktivet for emballage og emballageaffald sætter en bred overordnet ramme for medlemslandene: Det er op til de enkelte medlemslande, hvordan man i praksis vil udmønte lovgivningen. Det betyder, at der er nationale forskelle i lovgivningen af producentansvaret for emballage på tværs af Europa.

Hvis din virksomhed sætter emballage på markedet i andre lande end Danmark, skal I derfor efterleve de respektive landes regler for producentansvar på emballage.

Læs mere om internationale forpligtelser her.

Læs mere om VANAs partnerskaber vedrørende datahåndtering og international compliance her.

I den kommende EU-emballageforordning er der lagt op til at harmonisere reglerne på tværs af Europa, så det bliver nemmere for virksomheder at leve op til producentansvaret på tværs af EU.
Læs mere om lovgivningen her. 

Registrering og indberetning

I 2024 skal I registrere jeres virksomhed og indberette jeres forventede tilgængeliggjorte emballagemængder på det danske marked i 2024. 

Læs mere om registrering og indberetningspligten i 2024 her.

Fra 1. juli 2025 skal I indberette med udgangspunkt i designkravene til miljøgraduering, som myndighederne er ved at udarbejde.

Læs mere om krav til dataindsamling for 2025 her. 

Hvis emballagen består af flere materialer, der ikke let kan skilles ad og ikke hører under de nævnte materialekategorier, skal den samlede vægt indberettes i den materialekategori, som emballagen hovedsageligt består af.

Myndighederne har på andre områder i implementeringen, defineret vægt som det afgørende. Indtil der kommer en vejledning, vil vi derfor anbefale at man vurderer ”hovedsagelig” ud fra det materiale, der vejer mest i emballagen.

Se også VANAs guide til indberetning: Guide Indberetning af emballagemængder 2024

Se mere om emballagetyper her.

Miljøbeskyttelsesloven, der fastsætter rammerne for producentansvaret, gælder ikke Færøerne og Grønland. Det er derfor udelukkende de emballager, I tilgængeliggør på det danske marked, I skal indberette.

VANA og kollektive ordninger

En kollektiv ordning er en privat organisation, som VANA, der gennem medlemskaber tilbyder at udføre de administrative og praktiske opgaver, der følger med producentansvaret for emballage på vegne af de virksomheder, der er omfattet af producentansvaret.

Det er stadig den producentansvarlige virksomhed, der har ansvar for indhentning af data om egne emballager, og for at disse bliver registreret hos kollektiv ordningen. 

Læs mere om hvilke opgaver en kollektiv ordning løser her.

Læs mere om medlemskab af VANA her.

En kollektiv ordning er den mest oplagte måde at håndtere sit producentansvar på. Den kollektive ordning varetager forpligtelserne til indsamling, sortering, affaldsbehandling, lovpligtig indberetning til myndighederne og betaling til kommuner, private affaldsindsamlere mv. Den enkelte producent har fortsat ansvar for at indberette de korrekte data og betale til de kollektive ordninger samt føre egenkontrol.

Læse mere om kollektiv ordninger her.

Det er ikke et krav at være medlem af en kollektiv ordning. Vælger man ikke at være medlem af en kollektiv ordning, skal man fra juli 2025 selv stå for den praktiske håndtering af affaldsmængder svarende til den mængde emballage, man tilgængeliggør på markedet. I praksis vil det for de fleste virksomheder være meget omkostningstungt.

Over bagatelgrænsen: Hvis man tilgængeliggør mere end 8 ton emballage på markedet om året og ikke er medlem af en kollektiv ordning, kan man få tildelt ansvaret for affaldsbehandlingen af en kommunes affaldsfraktion.

Er man medlem af en kollektiv ordning varetager den kollektive ordning affaldsbehandlingen og de medfølgende forpligtelser.

Under bagatelgrænsen på de 8 ton emballage, kan man nøjes med at være registreret i Dansk Producentansvar (DPA) og betale et gennemsnitshåndteringsgebyr for affaldsbehandling. Det er stadig en fordel at være medlem af VANA, så man kan få hjælp og sparring, ligesom der, afhængigt af fraktion, kan være forskel på gennemsnitsprisen i DPA og prisen i en kollektiv ordning.  

Læs mere om bagatelgrænsen her. 

Du melder din virksomhed ind i VANA via linket her.

Et medlemskab af VANA giver bl.a. adgang til værktøjer, vores vidensunivers på aflukkede medlmessider (markeret med hængelås) og medlemswebinarer med den nyeste og mest opdaterede viden om producentansvaret for emballage.

Læs mere om fordelene ved medlemskab af VANA her. 

Kravet i bekendtgørelsen er, at registreringen skal foretages af den virksomhed, der er omfattet af producentansvaret.

I mange tilfælde vil det kunne dokumenteres, at producenten og dermed producentansvaret ligger hos koncernen, hvis de fx er ejere af varemærket. Læs mere om hvem producenten er her. Vi anbefaler, at I altid dokumenterer i jeres egenkontrol hvordan I har placeret producentansvaret og retter henvendelse til Dansk Producentansvar hvis I er i tvivl.

Hvis producentansvaret ikke kan placeres hos hovedkoncern/ moderselskab/kædekontor mv.

Myndighederne har tilkendegivet, at producentansvaret ikke kan overdrages – Hvad kan I så gøre?

  • DPA oplyser, at hvis I ønsker, at en anden virksomhed forestår registrering og indberetning, så kan I knytte en person fra den anden virksomhed til jeres virksomhed i MitID Erhverv som ny bruger. Ønsker I at lade jer partsrepræsentere ved fuldmagt af en anden virksomhed, er det muligt at oprette en ’erhvervsfuldmagt’ i MitID erhverv. I kan dermed vælge at lade den primære kontaktperson for den registreringspligtige virksomhed være en person i hovedkoncern mv.

 

Danmarks fire største erhvervsorganisationer, Landbrug & FødevarerDansk Erhverv, DagSam (Sammenslutning af MLDK og De Samvirkende Købmænd) og Dansk Industri, stiftede VANA i 2021 med det formål at løfte det praktiske og juridiske ansvar for de virksomheder, der bliver omfattet af det udvidede producentansvar på emballage.

Med de fire stærke stiftere i ryggen er VANA bredt funderet i dansk erhvervsliv og har et solidt politisk og økonomisk fundament. Vi repræsenterer således 80% af alle danske virksomheder og dækker alle brancher.

Læs mere om VANAs baggrund, vision og formål her.

Emballage og design

Alle emballager er omfattet af producentansvaret, dog undtagen emballager, som er omfattet af pant- og retursystemet.

Emballage: Alle produkter af en hvilken som helst art og materiale, som anvendes til pakning, beskyttelse, håndtering, levering og præsentation af varer.

Relevante emballagetyper: 

  • salgsemballage (primær emballage)
  • multipak (sekundær emballage)
  • transportemballage (tertiær emballage)
  • serviceemballage
  • genbrugsemballage
  • primær produktionsemballage

Læs mere om omfattede emballagetyper her

For at forberede din virksomhed bedst muligt, er det vigtigt at få styr på, hvilke emballager I har, og ikke mindst hvilke komponenter og materialer emballagen består af.

Find mere viden og inspiration til, hvordan I forbereder jer og hvilke data er vigtige her.

Til april 2024 skal alle omfattede virksomheder indberette forventede emballagemængder for 2024 i kilo for fraktionerne: papir, pap, metal, aluminium, glas, plast, mad- og drikkevarekartoner og træ. For alle kategorier skal det yderligere indberettes, hvor meget emballage der ender hhv. hos erhverv og i husholdninger.

Læs mere om registrering- og indberetningspligten her.  

Emballage, som er blevet udtænkt, udformet og bragt i omsætning med henblik på i sin levetid at gennemgå et antal ture eller cyklusser ved at blive genpåfyldt eller genbrugt til det samme formål, som den blev udtænkt til.

Nej: Genbrugsemballager skal først indberettes, når producentansvaret træder i kraft 1. juli 2025 (find definition af genbrug her).

Europaller, der er en del af det globale genbrugssystem, skal derfor ikke indberettes i 2024-registreringen.

Palle-typer, som ikke er en del af et lukket genbrugsloop, SKAL indberettes i 2024-registreringen.

Læs mere om registrering og indberetning i 2024 her. 

Genbrug af emballager understøttes i det kommende system ved, at producenter der anvender genbrugsemballager kun skal betale én gang for emballagens cirkulering på markedet. Hvis en genbrugsemballage f.eks. kan cirkuleres 30 gange, inden den kasseres, betales der kun gebyr én gang i stedet for de 30 gange, der skulle have været betalt ved brug af engangsemballage.

Den konkrete regulering af genbrugsløsninger er endnu ikke på plads, men det er et politisk ønske, at der sikres fleksible rammer for producenter med nye emballageløsninger, f.eks. i form af genbrugs- og retursystemer.

OBS: Genbrugsemballager indgår ikke i indberetningen af emballagemængder for 2024, men skal først registreres fra juli 2025.

Læs mere om registrerings- og indberetningspligten her. 

Det afventer afklaring hos myndighederne. Vi opdaterer løbende.

Miljøministeriet har i høringsnotat tilkendegivet, at: ”I forhold til tekstiler og øvrige emballage-materialer, som i dag anvendes i meget lille grad, er det under afklaring, hvordan de indgår i det udvidede producentansvar”.

Læs mere om producentansvar på andre produkter her.

De nationale anbefalinger og retningslinjer, som skal ligge til grund for de miljøgraduerede bidrag, er endnu ikke fastlagte. Indtil videre henvises til de anbefalinger, der er udarbejdet af danske og udenlandske brancheorganisationer.

Find inspiration til design af din emballage her.

Miljøvenlige emballager er emballager som f.eks.:   

  • er materialeminimerede
  • er fremstillet af et enkelt materiale (hvis muligt)
  • er lette at kildesortere – eventuelt skille ad
  • effektivt kan indgå i genanvendelsesprocessen
  • beholder høj værdi som sekundær råvare
  • er genbrugsemballage.

Få flere råd og find inspiration om miljøvenligt design her.

Affaldshåndtering

I Danmark håndterer vi affald forskelligt alt efter, om det kommer fra husholdninger (private borgere) eller erhverv.  

Kommunerne står fortsat for indsamling af affaldet fra husholdningerne, mens private aktører håndterer affald fra erhverv.

Læs mere om affaldsbehandling og konsekvenserne for indberetning her

Nej: Affaldsproducerende virksomheder skal kun betale for håndtering af det affald, der ikke er emballager. Producenten skal betale for den del, der er emballage.

En emballage registreres i producentansvaret af den virksomhed som første gang tilgængeliggør den på det danske marked, med erhverv som slutbruger. Når emballagen bliver til erhvervsaffald, afhentes den fx af en privat affaldsindsamler, der bliver kompenseret af den kollektive ordning.

Læs mere om affaldsbehandling under producentansvaret her.

Emballager til almindeligt affald 

Udgangspunktet er, at alt emballage indberettes som almindeligt affald. Det er udelukkende i de tilfælde, hvor en emballage er designet, så den efter sorteringsvejledningen skal sorteres som rest- eller farligt affald, at den ikke skal indberettes i kategorien almindeligt affald. se Miljøstyrelsens sorteringsvejledning her

Det meste emballage vil derfor forventeligt skulle kategoriseres som denne affaldstype fordelt på materialekategorierne:

  • pap
  • papir
  • jernholdige metaller
  • aluminium
  • glas
  • plast
  • mad- og drikkevarekartoner
  • træ.

Emballager til restaffald

Affald, som ikke er omfattet af andre etablerede indsamlings- eller anvisningsordninger. Det vil sige affald, som ikke er genanvendeligt, ikke er farligt eller ikke er omfattet af en anden ordning med producentansvar. Det kan fx være pizzabakker.

Emballagen skal være designet, så den falder under denne kategori. Det er ikke af betydning, hvad I forventer slutbrugeren gør med emballagen.

Emballager til farligt affald

Stoffer, materialer eller produkter, der er udtjente, som f.eks. klorholdige rengøringsmidler, maling og spraydåser mv., se Miljøstyrelsens sorteringsvejledning her.

Farligt affald må ikke indeholde produkter, som kan udgøre en fare i indsamlingen og behandlingen, f.eks. fyrværkeri.

Emballagen skal være designet, så den falder under denne kategori. Det er ikke af betydning, hvad I forventer slutbrugeren gør med emballagen.

Er du i tvivl, kan du læse Miljøstyrelsens sorteringsvejledning her.

Alle virksomheder i Danmark som genererer affald og derfor har behov for at skaffe sig af med det, fx ved indgåelse af aftale med en privat affaldsindsamler, er affaldsproducerende virksomhed.

Læs mere om affaldsbehanding her.

En tilbagetagningsordning betyder, at producenterne får mulighed for selv at organisere at tage deres emballage retur og genanvende eller genbruge det - enten i egen produktion eller hos anden privat behandler. Dette kan eksempelvis være som pantordninger.

I en tilbagetagningsordning håndterer virksomheden selv indsamling, sortering og oparbejdning af sit emballageaffald. Det adskiller sig dermed fra fx et tilbud hvor virksomheden tilbyder sine kunder, at tage emballager med retur ved levering, og herefter bortskaffe det i eget erhvervsaffald.

Reglerne om egne tilbagetagningsordninger fastsættes med fase 2 af bekendtgørelsen, som kommer i høring i juni 2024. Læs mere om status for implementering af producentansvaret her.

Begreber i bekendtgørelsen

Fabrikant: Enhver fysisk eller juridisk person, som:

a) fremstiller emballage eller påfyldt emballage,

b) får emballage eller påfyldt emballage udformet eller fremstillet under sit eget navn eller varemærke, uagtet hvem der har fremstillet emballagen eller den påfyldte emballage og om andre varemærker er synlige på emballagen eller den påfyldte emballage, eller

c) udbyder emballage eller påfyldt emballage til en mikrovirksomhed, der får emballagen udformet eller fremstillet under sit eget navn eller varemærke, når der er tale om transportemballage, genbrugsemballage, primærproduktionsemballage eller serviceemballage.

En importør er enhver fysisk eller juridisk person, som er etableret i EU og tilgængeliggør emballage, eller påfyldt emballage, fra et tredjeland på EU´s marked.

En distributør er enhver fysisk eller juridisk person i forsyningskæden, som ikke er hverken fabrikant eller importør, og som tilgængeliggør emballage eller påfyldt emballage på det danske marked.

Virksomheder med under 10 personer beskæftiget og en årlig omsætning på under 15 mio. kr.

Producentansvar for mikrovirksomheder

Er I mikrovirksomhed og får produceret transport-, genbrug-, service- og primærproduktionsemballager i jeres eget navn eller varemærke, tilfalder produktansvaret fremstilleren af emballagen, hvis fremstilleren er etableret i Danmark.

Importerer I emballager fra udlandet kan I som mikrovirksomhed dog stadig få ansvaret.  

Producentansvar ved salg til mikrovirksomhed

Fremstiller I emballager til mikrovirksomheder, skal I være opmærksomme på, at producentansvaret kan tilfalde jer selvom I har fremstillet i mikrovirksomhedens navn eller varemærke.

Tilgængeliggørelse som defineret i bekendtgørelsen:

Levering af en emballage, eller påfyldt emballage, med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse på det danske marked som led i en erhvervsvirksomhed, hvad enten det sker mod eller uden vederlag.

DPA har oplyst, at det afgørende for tilgængeliggørelse er, hvem der har indgået ellerformidlet aftalen om emballagen/den påfyldte emballage og ikke hvem der fx har sendt og betalt fakturaen eller hvor den pågældende emballage/påfyldte emballage fysisk befinder sig (logistikken). 

Miljøstyrelsen har tilkendegivet at de arbejder på en vejledning, hvori vi forventer at tilgængeliggørelse bliver yderligere tydeliggjort. 

Slutbruger er enhver fysisk eller juridisk person, der er bosiddende eller etableret i EU, og til hvem en emballage, eller påfyldt emballage, er gjort tilgængelig, enten som forbruger eller som erhvervsmæssig slutbruger, som led i dennes industrielle eller erhvervsmæssige aktiviteter, og som ikke tilgængeliggør emballagen, eller den påfyldte emballage, på markedet i den form, den er leveret.

Fjernsalg er direkte salg mellem virksomhed og slutbruger af en emballage, hvor de to parter ikke er fysisk til stede, fx ved online salg.

Fjernsalg dækker også B2B, hvor slutbrugeren er en erhvervsvirksomhed.

Registerbekendtgørelsen: Fjernsalg er enhver aftale om salg eller køb af emballage, der indgås mellem producenten og slutbrugeren, uden producentens og slutbrugerens samtidige fysiske tilstedeværelse, og hvor der til og med tidspunktet for aftalens indgåelse udelukkende anvendes en eller flere former for fjernkommunikationsteknikker, herunder onlinesalg.

Hvor kan jeg hente flere informationer om producentansvar for emballage?

Miljøstyrelsen: Se her

Dansk Producentansvar: Se her

Emballagebekendtgørelsen: Se her

Bekendtgørelsen for registrering og indberetning af emballage: Se her

VANA arbejder på hjælpeværktøjer, der kan hjælpe jer til afklaring af ansvar. FAQ opdateres således løbende.

VANA nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev, hvis du vil vide mere om producentansvaret for emballage, og hvad din virksomhed skal have styr på inden 2025? Så holder vi dig løbende opdateret, når der er nyt om producentansvaret og deadlines, du skal forholde dig til.