Få svar på dine spørgsmål om producentansvaret for emballage

Vær godt klædt på til at leve op til jeres producentansvar, når det træder i kraft 1. oktober 2025. Og husk, at din virksomhed skal registreres og indberette estimerede mængder allerede i 2024.

Producentansvaret

I 2025 bliver alle virksomheder, der sætter emballager på det danske marked, ansvarlige for at finansiere og organisere indsamling, sortering og behandling af deres emballager, når de bliver til affald.

Det bliver en stor og kompleks opgave for den enkelte virksomhed, og de fleste producenter vælger derfor i praksis at løse opgaven gennem en kollektiv ordning som VANA.

Producentansvaret for emballage er bestemt i EU-direktivet for emballage og emballageaffald.

Læs mere om producentansvaret for emballage her.

Formålet er at fremme en cirkulær økonomi, hvor:

  • der ikke bruges unødvendig emballage
  • der i højere grad gøres brug af genbrugsemballage
  • der sker en reel genanvendelse af emballageaffald
  • der bruges genanvendte materialer til fremstilling af nye emballager
  • det er markant dyrere at bruge miljøbelastende emballager i forhold til miljøvenlige emballager
  • løsningerne er omkostningseffektive.

Læs mere om producentansvaret for emballage her.

Det udvidede producentansvar for emballage træder i kraft den 1. oktober 2025. Men allerede nu skal omfattede virksomheder registreres og indberette forventede emballagemængder for 2024. 

Læs mere om registrering af virksomhed og medlemskab af VANA her.

Se status for implementering af producentansvaret her.

I forhold til registrerings- og indberetningspligten i 2024 er det en god ide at undersøge, hvilke emballager din virksomhed tilgængeliggør på markedet - hvilke materialer er emballagerne lavet af, og hvor meget vejer de fx?

Læs mere om kravene til registrering og indberetning her

Find guiden 'Kom i gang med producentansvaret' her

Hovedreglen er, at producentansvaret tilfalder den virksomhed, der første gang  tilgængeliggør emballage på det danske marked.

Vær OBS på, at den første tilgængeliggørelse gælder alle emballagetyper, dvs. køber du generisk emballage (fx transportemballage) af en dansk leverandør, vil det formentlig være leverandør/fremstiller, der har producentansvaret på denne.

Læs mere, og tjek om din virksomhed er omfattet her.

Læs mere om producentansvaret her

Læs mere om emballagetyper her

Bekendtgørelser

Læs bekendtgørelsen om registrering og indberetning af emballage her.
Læs bekendtgørelsen om visse krav til emballager her.

Ja: Det er ikke kun emballage, der bliver omfattet af producentansvaret – der skal også betales for omkostninger til indsamling, oprydning og affaldsbehandling for visse engangsplastplastprodukter. 

Registrering og indberetning
Producenter, der pr. 31. december 2024 markedsfører engangsplastprodukter, skal senest den 17. december 2024 registreres i Dansk Producentansvar for hver produktkategori. 

Læs mere om forpligtelserne vedrørende engangsplast her.

Virksomheder der tilgængeliggør mindre end 8 ton emballage på det danske marked årligt kan vælge at indberette færre oplysninger om deres emballage og pålægges derfor færre administrative byrder.

Det betyder ikke, at man fritages fra producentansvaret.
Virksomheden skal fortsat registreres og indberette emballagemængder, ligesom der skal betales for omkostninger forbundet med indsamling og behandling af emballage, svarende til det man tilgængeliggør på markedet.

Læs mere om registrering og indberetning her

Med implementeringen af producentansvar følger en forpligtelse til at oplyse om korrekt håndtering af emballage og emballageaffald og undgå henkastet affald (oplysningspligt).

Det fremgår af den politiske aftale, at denne forpligtelse vil blive løftet af staten for virksomhedernes regning. På baggrund af udkast til miljøbeskyttelsesloven, forventes det derfor, at forpligtelsen kommer til at ligge hos kommunerne og Miljøstyrelsen. Bekendtgørelsen, der skal udmønte dette, er planlagt til medio 2024.

Som virksomhed, der er omfattet af producentansvar på emballage, skal man dække omkostningerne til indsamling, transport og affaldsbehandling af ens emballager.

Læs mere om priser for medlemskab af VANA her og de økonomiske konsekvenser i forbindelse med producentansvaret her.

De miljøgraduerede bidrag er en økonomisk struktur, som skal sikre øget incitament blandt virksomhederne til at producere/få produceret emballager, som er genanvendelige eller genbrugelige.

Staten fastsætter det miljøgraduerede bidrag samt de designkrav, der ligger til grund for gradueringen. Miljøstyrelsen er kommet med et udkast til kriterierne, som kan findes her: Model for miljøgraduerede bidrag | Vana.

Den endelige bekendtgørelse med kriterierne forventes at komme i høring i september 2024 - find mere om relevant lovgivning her.

Det forventes, at der bl.a. vil blive lagt vægt på minimering af materiale, genanvendelighed, mængden af genanvendt materiale i emballage og tilstedeværelsen af farlige stoffer.

EU-direktivet for emballage og emballageaffald sætter en bred overordnet ramme for medlemslandene: Det er op til de enkelte medlemslande, hvordan man i praksis vil udmønte lovgivningen. Det betyder, at der er nationale forskelle i lovgivningen af producentansvaret for emballage på tværs af Europa.

Hvis din virksomhed sætter emballage på markedet i andre lande end Danmark, skal I derfor efterleve de respektive landes regler for producentansvar på emballage.

Læs mere om internationale forpligtelser her

Læs mere om VANAs partnerskaber vedrørende datahåndtering og international compliance her

I den kommende EU-emballageforordning er der lagt op til at harmonisere reglerne på tværs af Europa, så det bliver nemmere for virksomheder at leve op til producentansvaret på tværs af EU.
Læs mere om lovgivning her 

Free-ridere er virksomheder, som er omfattet af producentansvaret uden at være registreret i myndighedsregistret hos DPA. Find mere om information om free-ridere og anmeldefunktionen hos Dansk Producentansvar (DPA) her.

For at tage højde for udfordringerne med free-ridere har Miljøstyrelsen, som en del af deres tilsyn, bl.a. en anonym whistleblowerordning, hvor det er muligt at indberette overtrædelser af producentansvar anonymt - find den her: Anmeld - Dansk Producentansvar

Registrering og indberetning

I 2024 skal I registrere jeres virksomhed og indberette jeres forventede tilgængeliggjorte emballagemængder på det danske marked i 2024. 

Læs mere om registrering og indberetningspligten i 2024 her

Fra 1. oktober 2025 skal I indberette med udgangspunkt i designkravene til miljøgraduering, som myndighederne er ved at udarbejde.

Læs mere om krav til dataindsamling for 2025 her

Hvis emballagen består af flere materialer, der ikke let kan skilles ad og ikke hører under de nævnte materialekategorier, skal den samlede vægt indberettes i den materialekategori, som emballagen hovedsageligt består af.

Myndighederne har på andre områder i implementeringen, defineret vægt som det afgørende. Indtil der kommer en vejledning, anbefaler vi derfor, at man vurderer ”hovedsagelig” ud fra det materiale, der vejer mest i emballagen.

Se også VANAs guide her: Indberetning af emballagemængder 2024

Se mere om emballagetyper her

Kravet i bekendtgørelsen er, at registreringen skal foretages af den virksomhed, der er omfattet af producentansvaret.

I mange tilfælde vil det kunne dokumenteres, at producenten og dermed producentansvaret ligger hos koncernen, hvis de fx er ejere af varemærket. 

Læs mere, om hvem producenten er, her.

Særligt for koncernindberetning

I Miljøstyrelsens vejledning står:

Side 14: 9. Forskellige virksomhedsstrukturer

Miljøstyrelsen er opmærksom på, at bekendtgørelse om registrering og indberetning af emballage ikke tager stilling til hvordan man som virksomhed skal registrere sig, i tilfælde af forskellige virksomhedsstrukturer.

Til dette bemærker Miljøstyrelsen, at det centrale vil være at der sker fyldestgørende opfyldelse af registreringskravene som følger af bekendtgørelsen om registrering og indberetning af emballage §10.

Vi anbefaler derfor, at I altid dokumenterer i jeres egenkontrol, hvordan I har placeret producentansvaret og retter henvendelse til Dansk Producentansvar hvis I er i tvivl.

Det er vigtigt, at I beskriver placering af ansvar i virksomhedens egenkontrol. Find skabelon til egenkontrol her.

Hvis producentansvaret ikke kan placeres hos hovedkoncern/ moderselskab/kædekontor mv.

Myndighederne har tilkendegivet, at producentansvaret ikke kan overdrages – hvad kan I så gøre?

DPA oplyser, at hvis I ønsker, at en anden virksomhed forestår registrering og indberetning, så kan I knytte en person fra den anden virksomhed til jeres virksomhed i MitID Erhverv som ny bruger. Ønsker I at lade jer partsrepræsentere ved fuldmagt af en anden virksomhed, er det muligt at oprette en ’erhvervsfuldmagt’ i MitID Erhverv. I kan dermed vælge at lade den primære kontaktperson for den registreringspligtige virksomhed være en person i hovedkoncernen mv.

Hovedreglen er, at producentansvaret tilfalder den virksomhed, der først gang tilgængeliggør emballager eller påfyldte emballager på det danske marked. 

Det afgørende for placering af producentansvaret er, om der er tale om emballager/påfyldte emballager, der er udformet/fremstillet under eget navn og varemærke, eller om der er tale om generiske emballager. 

Emballage/påfyldt emballage fremstillet/udformet under eget navn og varemærke I Miljøstyrelsens vejledning (link) står der, at ansvaret kan tilfalde en anden virksomhed end fremstiller, hvis en af følgende betingelser er opfyldt: 

  • Hvis en virksomhed får emballagen udformet 
  • Hvis en virksomhed får emballagen fremstillet i virksomhedens eget navn 
  • Hvis en virksomhed får emballage fremstillet under eget varemærke.  

Generiske emballager 
Ifølge Miljøstyrelsen skal generisk emballage forstås som modsætningen til ovenstående. Og i disse tilfælde er det fremstilleren (hvis denne er etableret i Danmark), der har producentansvaret. 

Overordnet er det derfor vigtigt som virksomhed at være opmærksom på, om man fremstiller emballage til en virksomhed, der lever op til en af de tre betingelser ovenfor, da dette har afgørende betydning for placering af ansvaret.  

Miljøstyrelsen oplyser, at det er en konkret vurdering, hvornår der er tale om en generisk emballage, og hvornår den kan sige at være fremstillet eller udformet under eget navn og varemærke. Og ved tvivl er det Dansk Producentansvar (DPA), der som myndighed kan træffe afgørelse vedrørende det enkelte produkt. 

Det fremgår af udkast til ændring af Miljøbeskyttelsesloven fra 2024, at Miljøministeriet vil fastsætte regler om procedurer for tilbagebetaling til producenterne om importørerne, når emballerede produkter markedsføres uden for Danmark. Det vil sige, i de tilfælde hvor produkter er registreret markedsført i Danmark, men efterfølgende eksporteres, fx af ens kunde. Find relevant lovgivning her.

Af udkast til bekendtgørelsen om udvidet producentansvar for emballage (forventes udstedt ultimo december 2024) fremgår det, at producenter kan ændre i indberettede mængder, hvis det dokumenteres, at de senere udføres af Danmark.

VANA har i høringssvar til Miljøministeriet indsendt opfordring med fokus på, at virksomheder undgår væsentlige administrative byrder og likviditetsudfordringer i denne forbindelse og desuden opfordret til, at definitionen af tilgængeliggørelse på det danske marked, samt hvordan tilbagebetaling kan håndteres i praksis tydeliggøres i vejledninger. Læs VANAs fulde høringssvar her.

 

Dansk Producentansvar (DPA) oplyser om ansvaret hos udenlandske virksomheder:

Udenlandske virksomheder kan kun få producentansvaret, hvis de sælger emballage/påfyldt emballage første gang på det danske marked direkte til en slutbruger (forbruger/virksomhed).

• Hvis en udenlandsk webshop sælger emballage/påfyldt emballage for første gang i Danmark til en dansk slutbruger, vil webshoppen have producentansvaret.

• Hvis en dansk virksomhed fjerner transportemballage, som den har modtaget fra en udenlandsk virksomhed, bliver den danske virksomhed slutbruger af emballagen, og den udenlandske virksomhed har producentansvaret.

Særligt i forhold til ompakning
• Hvis en udenlandsk virksomhed fx sælger emballerede produkter til dansk virksomhed A via fjernsalg, og den danske virksomhed A fjerner emballagen, fordi produkterne skal ompakkes, bliver den danske virksomhed A slutbruger af emballagen, og den udenlandske virksomhed vil i dette tilfælde få producentansvaret.

Etiketter, der er sat direkte på et produkt eller på anden måde anbragt på produktet, er en emballage.

Selvklæbende etiketter anbragt på en anden emballageartikel er en del af emballagen. For mere information om emballager, læs her.

DPA har oplyst følgende om producentansvar for etiketter:

Når etiketter, labels, klistermærker, mærker, mærkater eller tilsvarende anbringes på en emballage, bliver de til en del af den emballage, som de anbringes på. Herved bliver fx etiketten omfattet af producentansvaret for emballage.

  • Som eksempel er selvklæbende fragtetiketter på transportemballage omfattet af producentansvaret for emballage.

Det er som udgangspunkt den første virksomhed, der tilgængeliggør etiketten på det danske marked, som har producentansvaret.

  • Sætter en dansk virksomhed fx en selvklæbende fragtetiket på transportemballage, som den sender til en anden dansk virksomhed, vil den første danske virksomhed have producentansvaret for den selvklæbende fragtetiket.

Der er ikke nødvendigvis sammenfald mellem den virksomhed, der har producentansvaret for transportemballage, og den virksomhed der har producentansvaret for etiketten.

  • Sender en dansk virksomhed fx transportemballage til en anden dansk virksomhed, som påfører den selvklæbende fragtetiket og sender transportemballagen videre til en tredje dansk virksomhed, vil den første danske virksomhed have producentansvaret for transportemballagen, og den anden danske virksomhed vil have producentansvaret for den selvklæbende fragtetiket.

Miljøbeskyttelsesloven, der fastsætter rammerne for producentansvaret, gælder ikke Færøerne og Grønland. Det er derfor udelukkende de emballager, I tilgængeliggør på det danske marked, I skal indberette.

VANA og kollektive ordninger

En kollektiv ordning er en privat organisation, som VANA, der gennem medlemskaber tilbyder at udføre de administrative og praktiske opgaver, der følger med producentansvaret for emballage på vegne af de virksomheder, der er omfattet af producentansvaret.

Det er stadig den producentansvarlige virksomhed, der har ansvar for indhentning af data om egne emballager, og for at disse bliver registreret hos kollektiv ordningen. 

Læs mere, om hvilke opgaver en kollektiv ordning løser, her

Læs mere om medlemskab af VANA her

En kollektiv ordning er den mest oplagte måde at håndtere sit producentansvar på. Den kollektive ordning varetager forpligtelserne til indsamling, sortering, affaldsbehandling, lovpligtig indberetning til myndighederne og betaling til kommuner, private affaldsindsamlere mv. Den enkelte producent har fortsat ansvar for at indberette de korrekte data og betale til de kollektive ordninger samt føre egenkontrol.

Læse mere om kollektiv ordninger her

Det forventes, at medlemskab af en kollektiv ordning bliver et lovkrav for virksomheder der er omfattede af producentansvaret på emballage, når den sidste del af producentansvaret implementeres i 2025.

Det er derfor ikke på nuværende tidspunkt et krav at være medlem af en kollektiv ordning. Vælger man ikke at være medlem af en kollektiv ordning, skal man fra oktober 2025 selv stå for den praktiske håndtering af affaldsmængder svarende til den mængde emballage, man tilgængeliggør på markedet. I praksis vil det for de fleste virksomheder være meget omkostningstungt.

Over bagatelgrænsen: Hvis man tilgængeliggør mere end 8 ton emballage på markedet om året og ikke er medlem af en kollektiv ordning, kan man få tildelt ansvaret for affaldsbehandlingen af en kommunes affaldsfraktion.

Er man medlem af en kollektiv ordning varetager den kollektive ordning affaldsbehandlingen og de medfølgende forpligtelser.

Under bagatelgrænsen på de 8 ton emballage, kan man nøjes med at være registreret i Dansk Producentansvar (DPA) og betale et gennemsnitshåndteringsgebyr for affaldsbehandling. Det er stadig en fordel at være medlem af VANA, så man kan få hjælp og sparring, ligesom der, afhængigt af fraktion, kan være forskel på gennemsnitsprisen i DPA og prisen i en kollektiv ordning.  

Læs mere om bagatelgrænsen her

Du melder din virksomhed ind i VANA via linket her.

Et medlemskab af VANA giver bl.a. adgang til værktøjer, vores vidensunivers på aflukkede medlemssider (markeret med hængelås) og medlemswebinarer med den nyeste og mest opdaterede viden om producentansvaret for emballage.

Læs mere om fordelene ved medlemskab af VANA her. 

Danmarks fire største erhvervsorganisationer, Landbrug & FødevarerDansk Erhverv, DagSam (Sammenslutning af MLDK og De Samvirkende Købmænd) og Dansk Industri, stiftede VANA i 2021 med det formål at løfte det praktiske og juridiske ansvar for de virksomheder, der bliver omfattet af det udvidede producentansvar på emballage.

Med de fire stærke stiftere i ryggen er VANA bredt funderet i dansk erhvervsliv og har et solidt politisk og økonomisk fundament. Vi repræsenterer således 80% af alle danske virksomheder og dækker alle brancher.

Læs mere om VANAs baggrund, vision og formål her

Emballage og design

Alle emballager er omfattet af producentansvaret - emballager omfattet af pant- og retursystemet dog undtaget.

Emballage: Alle produkter af en hvilken som helst art og materiale, som anvendes til pakning, beskyttelse, håndtering, levering og præsentation af varer.

Relevante emballagetyper: 

  • salgsemballage (primær emballage)
  • multipak (sekundær emballage)
  • transportemballage (tertiær emballage)
  • serviceemballage
  • genbrugsemballage
  • primær produktionsemballage.

Læs mere om omfattede emballagetyper her

For at forberede din virksomhed bedst muligt, er det vigtigt at få styr på, hvilke emballager I har, og ikke mindst hvilke komponenter og materialer emballagen består af.

Find mere viden og inspiration til, hvordan I forbereder jer, og hvilke data er vigtige her

I 2024 skal alle omfattede virksomheder indberette forventede emballagemængder for 2024 i kilo for fraktionerne: papir, pap, metal, aluminium, glas, plast, mad- og drikkevarekartoner og træ. For alle kategorier skal det yderligere indberettes, hvor meget emballage der ender hhv. hos erhverv og i husholdninger.

Læs mere om registrering- og indberetningspligten her  

Emballage, som er blevet udtænkt, udformet og bragt i omsætning med henblik på i sin levetid at gennemgå et antal ture eller cyklusser ved at blive genpåfyldt eller genbrugt til det samme formål, som den blev udtænkt til.

DPA oplyser følgende:

Hvis jeres produkt entydigt falder ind under definitionen af genbrugsemballage, vil denne emballage først blive omfattet, når producentansvaret træder i kraft i 2025. I anden del af bekendtgørelsen vil det bl.a. blive beskrevet, hvordan genbrugsemballage-mængder, der tilføres og tages retur fra markedet, skal opgøres.  

I forhold til genbrugsemballage er det vigtigt at skelne mellem ”genbrugsemballage” defineret i bekendtgørelsen og genbrug af emballage. En emballage er ikke genbrugsemballage, blot fordi den genbruges som emballage. Er der tale om genbrug af emballage, er det afgørende om et tidligere led har taget producentansvaret for emballagen. Genbruger virksomhed A fra Danmark fx papkasser som emballage, som de har modtaget som emballage fra virksomhed B fra Danmark, der har indberettet papkasserne som emballage i producentansvarsregisteret, skal papkasserne ikke indberettes på ny. 

Der er heller ikke tale om ”genbrugsemballage” blot fordi en emballage består af genanvendte materialer. 

Nej: Genbrugsemballager skal først indberettes, når producentansvaret træder i kraft 1. oktober 2025.
Find definition af genbrug her

Europaller, der er en del af det globale genbrugssystem, skal derfor ikke indberettes i 2024.

Palle-typer, som ikke er en del af et lukket genbrugsloop, SKAL indberettes i 2024.

Læs mere om registrering og indberetning i 2024 her

Genbrug af emballager understøttes i det kommende system ved, at producenter der anvender genbrugsemballager kun skal betale én gang for emballagens cirkulering på markedet. Hvis en genbrugsemballage fx kan cirkuleres 30 gange, inden den kasseres, betales der kun gebyr én gang i stedet for de 30 gange, der skulle have været betalt ved brug af engangsemballage.

Den konkrete regulering af genbrugsløsninger er endnu ikke på plads, men det er et politisk ønske, at der sikres fleksible rammer for producenter med nye emballageløsninger, fx i form af genbrugs- og retursystemer.

OBS: Genbrugsemballager indgår ikke i indberetningen af emballagemængder for 2024, men skal først registreres fra producentansvaret træder i kraft i 2025.

Læs mere om registrerings- og indberetningspligten her

Det afventer afklaring hos myndighederne. Vi opdaterer løbende.

Miljøministeriet har i høringsnotat tilkendegivet, at: ”I forhold til tekstiler og øvrige emballagematerialer, som i dag anvendes i meget lille grad, er det under afklaring, hvordan de indgår i det udvidede producentansvar”.

Læs mere om producentansvar på andre produkter her

De nationale anbefalinger og retningslinjer, som skal ligge til grund for de miljøgraduerede bidrag, er endnu ikke fastlagte. Indtil videre henviser vi til de anbefalinger, der er udarbejdet af danske og udenlandske brancheorganisationer.

Find inspiration til design af din emballage her

Miljøvenlige emballager er emballager som fx:   

  • er materialeminimerede
  • er fremstillet af et enkelt materiale (hvis muligt)
  • er lette at kildesortere – eventuelt skille ad
  • effektivt kan indgå i genanvendelsesprocessen
  • beholder høj værdi som sekundær råvare
  • er genbrugsemballage.

Få flere råd, og find inspiration til miljøvenligt design her

Affaldshåndtering

I Danmark håndterer vi affald forskelligt alt efter, om det kommer fra husholdninger (private borgere) eller erhverv.  

Kommunerne står fortsat for indsamling af affaldet fra husholdningerne, mens private aktører håndterer affald fra erhverv.

Læs mere om affaldsbehandling og konsekvenserne for indberetning her

Nej: Affaldsproducerende virksomheder skal kun betale for håndtering af det affald, der ikke er emballager. Producenten skal betale for den del, der er emballage.

En emballage registreres i producentansvaret af den virksomhed som første gang tilgængeliggør den på det danske marked, med erhverv som slutbruger. Når emballagen bliver til erhvervsaffald, afhentes den fx af en privat affaldsindsamler, der bliver kompenseret af den kollektive ordning.

Læs mere om affaldsbehandling under producentansvaret her.

Emballager til almindeligt affald 

Udgangspunktet er, at alt emballage indberettes som almindeligt affald. Det er udelukkende i de tilfælde, hvor en emballage er designet, så den efter sorteringsvejledningen skal sorteres som rest- eller farligt affald, at den ikke skal indberettes i kategorien almindeligt affald.
Se Miljøstyrelsens sorteringsvejledning her

Det meste emballage vil derfor forventeligt skulle kategoriseres som denne affaldstype fordelt på materialekategorierne:

  • pap
  • papir
  • jernholdige metaller
  • aluminium
  • glas
  • plast
  • mad- og drikkevarekartoner
  • træ.

Emballager til restaffald

Affald, som ikke er omfattet af andre etablerede indsamlings- eller anvisningsordninger. Det vil sige affald, som ikke er genanvendeligt, ikke er farligt eller ikke er omfattet af en anden ordning med producentansvar. Det kan fx være pizzabakker.

Emballagen skal være designet, så den falder under denne kategori. Det er ikke af betydning, hvad I forventer slutbrugeren gør med emballagen.

Emballager til farligt affald

Stoffer, materialer eller produkter, der er udtjente, som f.eks. klorholdige rengøringsmidler, maling og spraydåser mv.
Se Miljøstyrelsens sorteringsvejledning her.

Farligt affald må ikke indeholde produkter, som kan udgøre en fare i indsamlingen og behandlingen, f.eks. fyrværkeri.

Emballagen skal være designet, så den falder under denne kategori. Det er ikke af betydning, hvad I forventer slutbrugeren gør med emballagen.

Er du i tvivl, kan du læse Miljøstyrelsens sorteringsvejledning her.

Alle virksomheder i Danmark som genererer affald og derfor har behov for at skaffe sig af med det, fx ved indgåelse af aftale med en privat affaldsindsamler, er affaldsproducerende virksomhed.

Læs mere om affaldsbehanding her.

En tilbagetagningsordning betyder, at producenterne får mulighed for selv at organisere at tage deres emballage retur og genanvende eller genbruge det - enten i egen produktion eller hos anden privat behandler. Dette kan eksempelvis være som pantordninger.

I en tilbagetagningsordning håndterer virksomheden selv indsamling, sortering og oparbejdning af sit emballageaffald. Det adskiller sig dermed fra fx et tilbud hvor virksomheden tilbyder sine kunder, at tage emballager med retur ved levering, og herefter bortskaffe det i eget erhvervsaffald.

Reglerne om egne tilbagetagningsordninger fastsættes med fase 2 af bekendtgørelsen, som kommer i høring i september 2024. 
Læs mere om status for implementering af producentansvaret her.

Engangsplastprodukter

Hovedreglen er, at producentansvaret tilfalder den virksomhed, der første gangtilgængeliggør engangsplastprodukterne (tomt eller påfyldt) på det danske marked.  
Læs mere her: Registrering engangsplastprodukter | Vana 

Registreringen åbnede 1. oktober. Der er deadline for registrering den 17. december 2024, for virksomheder som tilgængeliggør engangsplastprodukter. 
Læs mere her: Registrering engangsplastprodukter | Vana 

Hvis I vælger VANA som kollektiv ordning til at håndtere producentansvaret for engangsplastprodukter, kan I registrere virksomhed og produktkategorier direkte gennem Medlemsportalen.  
 
I kan også registrere jer direkte hos myndighederne (Dansk Producentansvar). 

Nej, det er ikke et krav at være medlem af en kollektiv ordning for at få håndteret producentansvaret for engangsplastprodukter. Man kan registrere og indberette direkte til myndighederne (Dansk Producentansvar).  

Det er muligt at vælge VANA til at håndtere producentansvaret for engangsplastprodukter, så VANA varetager registrering og indberetning til myndighederne på medlemmernes vegne.  
At vælge VANA til at håndtere producentansvaret for engangsplastprodukter koster et årligt grundbidrag til administration på 1000 kr., som samtidig giver jer adgang til vores viden, skabeloner og guides på området samt vejledning af VANAs Medlemsservice.

Første indberetning skal ske mellem 1. og 10. april 2025.  
Læs mere her: Registrering engangsplastprodukter | Vana

Der skal indberettes inden for 8 produktkategorier: 

  • fødevarebeholdere 
  • indpakningsposer- og folier 
  • drikkevarebeholdere 
  • drikkebægre 
  • letvægtsplastbæreposer 
  • vådservietter 
  • balloner 
  • filtre til tobaksvarer. 

 Læs mere her: Hvad er engangsplastprodukter? | Vana 

Jo, det er der. Men den såkaldte skodbekendtgørelse udgår og bliver en del af producentansvaret for engangsplastprodukter.

Nej, der er ikke nogen bagatelgrænse for engangsplastprodukter.

Ja, der skelnes ikke. Alle virksomheder, der tilgængeliggør engangsplastprodukter på markedet er omfattet.

Ja, en emballage kan godt være omfattet af både producentansvar på emballage og producentansvar på engangsplastprodukter. Det er ikke nødvendigvis den samme virksomhed der har begge producentansvar. 

DPA siger om dette:  

Årsagen er, at der for producentansvaret på emballage gælder en undtagelse til hovedreglen om, at det er den første virksomhed, der tilgængeliggør på det danske marked, som har producentansvaret. Virksomheder, der ikke er mikrovirksomheder, har nemlig producentansvaret, hvis de får udformet/fremstillet emballage/påfyldt emballage under eget navn/varemærke.  (En mikrovirksomhed er en virksomhed, der beskæftiger under ti personer og har en årlig omsætning, forstået som det beløb, der er indtjent i en bestemt periode, eller en årlig balance, forstået som en oversigt over virksomhedens aktiver og passiver, der ikke overstiger 15 mio. kr.) 

Hvis virksomhed A fra Danmark fx sælger et engangsplastprodukt/fyldt engangsplastprodukt, som også er emballage, til virksomhed B fra Danmark (som ikke er en mikrovirksomhed) med virksomheds B’s navn og logo på, vil virksomhed A have producentansvaret for engangsplast-delen og virksomhed B vil have producentansvaret for emballage-delen.  

 

For selve oprydningsforpligtigelsen, som betales 4 gange årligt (3 gange i 2025), kan gebyrer og takster findes på Miljøstyrelsens hjemmeside her: Engangsplast - Miljøstyrelsen. Første betaling sker på baggrund af indberetningen i april 2025, som dækker perioden 1. januar -31. marts.  

Derudover skal der betales et registreringsgebyr hos Dansk Producentansvar for engangsplastprodukter på1000 kr. (500 kr. hvis virksomheden allerede er registreret i Dansk Producentansvar), samt et årligt (dog halvårligt i 2025) administrationsgebyr til DPA, afhængig af mængden af det indberettede (gebyrstørrelser kendes ikke endnu). 

Hvad koster det at bruge VANA som kollektiv ordning for engangsplastprodukter? 

Det er ikke et krav at bruge en kollektiv ordning til at varetage producentansvar for engangsplastprodukter. Hvis man vælger VANA til at håndtere det, koster det et årligt grundbidrag til administration på 1000 kr., som samtidig giver jer adgang til vores viden, skabeloner og guides på området samt vejledning af VANAs Medlemsservice 

Begreber i bekendtgørelsen

Fabrikant: Enhver fysisk eller juridisk person, som:

a) fremstiller emballage eller påfyldt emballage

b) får emballage eller påfyldt emballage udformet eller fremstillet under sit eget navn eller varemærke, uagtet hvem der har fremstillet emballagen eller den påfyldte emballage og om andre varemærker er synlige på emballagen eller den påfyldte emballage

c) udbyder emballage eller påfyldt emballage til en mikrovirksomhed, der får emballagen udformet eller fremstillet under sit eget navn eller varemærke, når der er tale om transportemballage, genbrugsemballage, primærproduktionsemballage, serviceemballage, salgsemballage eller multipakemballage.

En importør er enhver fysisk eller juridisk person, som er etableret i EU og tilgængeliggør emballage, eller påfyldt emballage, fra et tredjeland på EU´s marked.

En distributør er enhver fysisk eller juridisk person i forsyningskæden, som ikke er hverken fabrikant eller importør, og som tilgængeliggør emballage eller påfyldt emballage på det danske marked.

Virksomheder med under 10 personer beskæftiget og en årlig omsætning på under 15 mio. kr.

Dansk Producentansvar oplyser: 10 personer tælles som hoveder. Deltid og fuldtid tælles ens.

Den danske bekendtgørelse er baseret på den kommende emballageforordning, som referer til nedenstående henstilling fra EU, hvilket Miljøstyrelsen også refererer til her.

Vi har gjort DPA opmærksom på denne forskel.

Kommissionens henstilling 2003/361/EC, Artikel 5:

Antal beskæftigede er lig med antallet af årsarbejdsenheder (ÅAE), dvs. det antal personer, der på fuldtid har arbejdet i den pågældende virksomhed eller for denne virksomheds regning i løbet af hele det pågældende år.

Arbejde præsteret af personer, der ikke har arbejdet hele året, eller som har arbejdet på deltid, uanset dennes varighed, eller sæsonarbejdende indgår som brøkdele af ÅAE.

Til beskæftigede medregnes:

a) lønmodtagere

b) personer, der arbejder for virksomheden, har et underordnelsesforhold til denne og sidestilles med lønmodtagere i national ret

c) aktive virksomhedsejere

d) partnere, der regelmæssigt arbejder i virksomheden og nyder godt af økonomiske fordele fra virksomhedens side.

Lærlinge og elever under erhvervsuddannelse, som har indgået en lærlingekontrakt eller en erhvervsuddannelseskontrakt, medregnes ikke i antal beskæftigede. Barselsorlov og forældreorlov medregnes ikke.

Tilgængeliggørelse som defineret i bekendtgørelsen:

Levering af en emballage, eller påfyldt emballage, med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse på det danske marked som led i en erhvervsvirksomhed, hvad enten det sker mod eller uden vederlag.

DPA har oplyst, at det afgørende for tilgængeliggørelse er, hvem der har indgået eller formidlet aftalen om emballagen/den påfyldte emballage -  og ikke hvem der fx har sendt og betalt fakturaen eller hvor den pågældende emballage/påfyldte emballage fysisk befinder sig (logistikken). 

Miljøstyrelsen har tilkendegivet, at de arbejder på en vejledning, hvori vi forventer at tilgængeliggørelse bliver yderligere tydeliggjort. 

Slutbruger er enhver fysisk eller juridisk person, der er bosiddende eller etableret i EU, og til hvem en emballage, eller påfyldt emballage, er gjort tilgængelig, enten som forbruger eller som erhvervsmæssig slutbruger, som led i dennes industrielle eller erhvervsmæssige aktiviteter, og som ikke tilgængeliggør emballagen, eller den påfyldte emballage, på markedet i den form, den er leveret.

Fjernsalg er direkte salg mellem virksomhed og slutbruger af en emballage, hvor de to parter ikke er fysisk til stede, fx ved online salg.

Fjernsalg dækker også B2B, hvor slutbrugeren er en erhvervsvirksomhed.

Registerbekendtgørelsen: Fjernsalg er enhver aftale om salg eller køb af emballage, der indgås mellem producenten og slutbrugeren, uden producentens og slutbrugerens samtidige fysiske tilstedeværelse, og hvor der til og med tidspunktet for aftalens indgåelse udelukkende anvendes en eller flere former for fjernkommunikationsteknikker, herunder onlinesalg.

Hvor kan jeg finde mere information om producentansvarene på emballage og engangsplastik?

Miljøstyrelsen om emballage - se her.

Miljøstyrelsen om engangsplast - se her.

Dansk Producentansvar (DPA) om emballage: se her.

Dansk Producentansvar (DPA) om engangsplast: se her.

Bekendtgørelser - find relevant lovgivning her.

VANA arbejder på hjælpeværktøjer, der kan hjælpe jer til afklaring af ansvar. FAQ opdateres således løbende.

Nyt fra VANA - i din indbakke!

Skriv dig op til VANAs nyhedsbrev, så holder vi dig løbende opdateret om producentansvaret for emballage, vigtige deadlines og alt det virksomhederne skal have styr på, inden producentansvaret træder i kraft til oktober 2025!