Producentansvar på andre produkter

Der findes producentansvar på andet end emballage, bl.a. tobaksfilte og elektronik. VANA løfter producentansvar på emballage og engangsplast, og arbejder på at kunne løfte alle producentansvar for vores medlemmer enten direkte eller gennem samarbejdsaftaler med andre kollektive ordninger.

Engangsplastprodukter

Producenter, der pr. 31. december 2024 markedsfører engangsplastprodukter, skal for hver produktkategori registreres i Dansk Producentansvar senest den 17. december 2024.
Læs mere om indberetning af engangsplastprodukter og registreringsfrister her.

Tobaksfiltre

Der er allerede indtrådt betalingspligt for tobaksfiltre.
Læs mere om, hvordan I løfter forpligtelsen her.

Tekstiler

Producentansvar på tekstiler nævnes i EU’s tekstilstrategi for 2022, som et af værktøjerne til at minimere mængderne af tekstilaffald genereret i Europa. I praksis er der stadig mange ubekendte, og der er endnu ikke vedtaget noget konkret på området. Men der ligger allerede nu forslag om også at indføre producentansvar på tekstiler på tværs af hele EU, i revideringerne i nuværende og kommende EU-lovgivning.

Hos VANA holder vi øje med udviklingen og er opdateret om viden på området – både internationalt og i Danmark – så vi er klar til også at hjælpe vores medlemmer med at håndtere producentansvaret på tekstiler. Som medlem af VANA er du dermed garanteret at være opdateret på relevant viden, lovgivning og forpligtigelser – også når det gælder tekstiler.

Andre produkter

Find mere information om producentansvar på andre produkter hos Dansk Producentansvar her.

VANA nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev, hvis du vil vide mere om producentansvaret for emballage, og hvad din virksomhed skal have styr på inden 2025? Så holder vi dig løbende opdateret, når der er nyt om producentansvaret og deadlines, du skal forholde dig til.