Emballageforordningen

En ny emballageforordning er pr. januar 2025 endeligt godkendt i EU. Forordningen finder anvendelse fra d. 12. august 2026.
Forordningen ophæver på længere sigt det eksisterende emballagedirektiv, som har eksisteret siden 1990’erne. Skiftet fra et direktiv til en forordning betyder en harmonisering af emballageområdet på tværs af EU. Det er et væsentligt formål at mindske barrierer for varers frie bevægelighed imellem de 27 EU-lande. Det eksisterende direktiv forvaltes i dag forskelligt i de enkelte lande.
Hovedformålene med forordningen er blandt andet at:
- reducere mængden af emballageaffald i EU, som kun er steget de seneste år
- fremme genbrug og genanvendelse i høj kvalitet
- indføre harmoniserede regler
Det udvidede producentansvar for emballage er også en del af den nye forordning. Den danske emballagebekendtgørelse har fulgt tilblivelsen af den nye emballageforordning tæt, og har sikret harmonisering hvor muligt. Det gælder fx producentdefinitionen, der definerer hvornår man som virksomhed er omfattet af reglerne for udvidet producentansvar.

Emballage skal forsynes med et harmoniseret mærke for materialesammensætning for at lette sortering for forbrugere
- Baseres på piktogrammer og være letforståelig
- Undtaget er transportemballage (medmindre det er e-handelsemballage), eller emballage omfattet af pant- og retursystemer (forsynes med klart mærke, som kan være nationalt og evt. farvemærke)
Genbrugsemballage skal forsynes med et mærke, som oplyser brugerne om, at emballagen er genbrugelig
- Yderligere oplysninger om genbrugelighed, genbrugssystem mv., skal være til rådighed gennem en QR-kode
- Genbrugelig salgsemballage skal desuden være tydeligt identificeret og adskilt fra engangsemballage på salgsstedet
Fra 2030 må kun emballage, der er genanvendelig, bringes i omsætning.
Genanvendelig emballage skal:
- Designes til materialegenanvendelse, så de resulterende sekundære råmaterialer kan erstatte primære råstoffer
- Kunne indsamles og sorteres separat uden at påvirke genanvendelsen af andre affaldsstrømme
- Kunne genanvendes i stor målestok med gældende metoder
Klassificering af emballagens genanvendelighed sker efter ydeevneklasse A, B eller C.
Fra 2030 skal erhvervsdrivende, der bruger genbrugsemballage, være tilknyttet et genbrugssystem med incitamenter og dokumentation.
Butikker over 400 m² skal bestræbe sig på fra 2030 at afsætte 10 % af arealet til genpåfyldningsstationer.
Genbrugsmål: En række genbrugsmål rettet mod særligt transportemballage, e-handel og drikkevarer indføres fra 2030 og øges i 2040.
Indhold skal være nyttiggjort fra plastaffald fra forbrugsleddet, pr. emballagetype og -format som omhandlet i bilag II, tabel 1, beregnet som et gennemsnit pr. fabrik og år.
Min. indhold pr. 1. januar 2030* / (1. januar 2040):
- 30 % / (50 %) for kontaktfølsom emballage af PET (undtagen engangsplastflasker til drikkevarer)
- 10 % / (25 %) for kontaktfølsom emballage af andre plasttyper end PET (undtagen engangsplastflasker)
- 30 % / (65 %) for engangsplastflasker til drikkevarer
- 35 % / (65 %) for anden plastemballage
- Fra 2030 skal al emballage designes med mindst muligt materiale og volumen – uden at gå på kompromis med funktion eller beskyttelse
- Maks. 50 % tomt rum tilladt i transport-, multipak- og e-handelsemballage
- Erhvervsdrivende, der påfylder salgsemballage, skal sikre, at tomt rum reduceres til det minimum, der er nødvendigt for at sikre emballagens funktionalitet, herunder produktbeskyttelse
Overemballering begrænses ved:
- Unødige elementer som falske bunde, dobbelte vægge og ekstra lag er forbudt – med få undtagelser (f.eks. beskyttet design før 2025)
- Emballage må ikke virke større end nødvendigt for at fremme produktets opfattede værdi
- Rum fyldt med fyldmaterialer som bobleplast, flamingo m.m. tæller som tomt rum
- Fra 12. februar 2027 skal takeaway-virksomheder tilbyde mulighed for påfyldning i kundens egen beholder (gælder både drikke og mad)
- Fra 12. februar 2028 skal virksomheder også tilbyde genbrugsemballage som alternativ til engangsemballage – som del af et genbrugssystem
- Forbrugere skal tilbydes samme pris og betingelser som ved køb med engangsemballage
- Der skal gives tydelig information på salgsstedet om muligheden for genpåfyldning og genbrugsemballage
- Mikrovirksomheder er undtaget fra kravet om genbrugstilbud
- Fra 2030 bør endelige distributører bestræber sig på, at min. 10 % af takeaway-produkter tilbydes i genbrugsemballage
Fra 1. januar 2030 må udvalgte engangsformater (jf. bilag V) ikke længere bringes i omsætning, fx:
- Engangsemballage i overnatningssektoren beregnet til individuelle reservationer
- Emballage til frugt og grønt, minipakninger til hoteller, m.m.
- Engangsplastemballage til smagspræparater, konserves, saucer, kaffefløde, sukker og krydderier i HORECA-sektoren
- Multipak-emballage af engangsplast, fx: kollationsfolie, krympefolie
- Engangsplastemballage, fx: bakker, engangstallerkener og -kopper, poser, kasser
Mikrovirksomheder kan få dispensation for visse formater ved teknisk umulighed.
Visse emballagetyper (fx mærkater på frugt og grønt) skal fra 12. februar 2028 være kompostérbare under industrielle forhold:
- Medlemsstater kan kræve hjemmekompostérbarhed, hvor det er relevant
- Andre bionedbrydelige materialer skal i stedet designes til materialegenanvendelse – ikke kompostering
- Kommissionen udvikler harmoniserede EU-standarder for kompostérbarhed og dokumentation
Biobaseret plast revurderes af Kommissionen senest 2028 – med mulighed for nye krav og mål for bæredygtighed og anvendelse:
- Biobaserede materialer kan i visse tilfælde erstatte genanvendt plast – fx til fødevarekontakt, hvor genanvendelsesteknologier ikke er tilstrækkelige
Dele af forordningen implementeres gennem delegerede retsakter, der vil præcisere kravene. Dette vil forventeligt medføre tilpasninger af emballagebekendtgørelsen over de kommende år.
Fakta om emballageforordningen
Det fulde navn på dansk er: "Forordning om emballage og emballageaffald’".
På engelsk hedder den: "Packaging and Packaging Waste Regulation" (PPWR).