Mærkning og sortering af emballagen
Alt husholdnings- og erhvervsaffald skal ifølge dansk lovgivning sorteres og indsamles i fraktionerne: glas, metal, farligt affald, plastik, mad- og drikkevarekartoner, pap, papir, rest- og madaffald. Få styr på de danske piktogrammer og kravene til sortering og indsamling her.
Krav til sortering og indsamling
Både husholdnings- og erhvervsaffald skal ifølge dansk lovgivning sorteres og indsamles i fraktionerne; glas, metal, farligt affald, plastik, mad- og drikkevarekartoner, pap, papir, rest- og madaffald. Læs mere i Miljøministeriets vejledning her.
Sortering og indsamling af fraktioner bidrager til øget kvalitet i genanvendelsen, hvilket vil sige at de ressourcer der er benyttet til produktion af et givent produkt eller materiale kan opnå en højere kvalitet og værdi som sekundært materiale.
Derved spiller både borgere og virksomheder en særlig rolle i at sikre, at ressourcerne holdes i kredsløb ved at sortere korrekt. Men virksomhedernes rolle starter allerede i designprocessen, hvor bl.a. valg af materiale, emballagens sammensætning og farve samt mulighed for at skille den ad, har stor indflydelse på, om og hvordan det kan genanvendes - og dermed også på kvaliteten af det genanvendte materiale.
Piktogrammerne som hjælp til bedre sortering
Brancheforeningen Cirkulær (tidl. DAF) har udviklet serien af piktogrammer, der dækker sorteringsfraktionerne i Danmark, med det formål at gøre det lettere at sortere affaldet korrekt - både i hjemmet og i virksomhederne. Flere og flere virksomheder bruger desuden piktogrammerne på deres emballager, så forbrugerne har lettere ved at sortere korrekt.
Find piktogrammer og retningslinjer for brug på Cirkulærs piktogramwebsite her, hvor du også kan downloade piktogrammerne i forskellige formater.
Mærkningskrav i Danmark
Der er på nuværende tidspunkt ingen krav om mærkning på emballager i Danmark, undtagen for emballager omfattet af pant- og retursystemet, se her og engangsprodukter af plast, som er underlagt mærkningskrav, jf. Engangsplastdirektivet, se her.
Det er derfor frivilligt, om virksomheder ønsker at bruge piktogrammer på deres emballager for at vejlede forbrugere om korrekt sortering.
Forventede kommende mærkningskrav:
EU ved at ændre emballagedirektivet til en emballageforordning. Emballageforordningen er ikke endeligt vedtaget i EU og træder først i kraft om nogle år, men i udkast til forordningen er der følgende kommende krav til mærkning:
- Engangsemballage skal mærkes med harmoniserede EU piktogrammer (endnu ikke udviklet). Transportemballager, der ikke er solgt via e-handel, er undtaget.
- Engangsemballage af plast skal også informere om andelen af genanvendt plast.
- Genbrugsemballager skal informere om, at emballagen kan genbruges og en QR kode eller andet tilsvarende, skal forklare hvordan den genbruges.
Emballager omfattet af pant- og retursystemer er undtaget piktogramkrav, men skal være påsat et tydeligt og utvetydigt symbol.
Mærkning og sorteringskrav for de danske fraktioner
Rent og tørt papir, som f.eks. aviser, reklamer og kontorpapir.
Papiret må ikke indeholde uønskede stoffer og materialer, som giver problemer i genanvendelsen, f.eks. perflourerede stoffer (PFOS) eller vådt og snavset papir.
Animalske og vegetabilske madrester, fødevarer der er blevet for gamle, fraskær og skræller fra råvarer til madlavning, kaffefiltre mv.
Affaldet må ikke indeholde uønskede stoffer, der er skadeligt på landbrugsjord eller svært nedbrydelig, f.eks. emballage, cigaretskod og aske.
Rent og tørt pap, som f.eks. papkasser, paprør fra køkken- og toiletruller, karton fra emballage mv.
Papaffald må ikke indeholde uønskede stoffer eller materialer, der giver problemer i genanvendelsen, f.eks. ekspanderet polystyren (flamingo) eller vådt pap.
Stoffer, materialer eller produkter, der er udtjente, som f.eks. klorholdige rengøringsmidler, maling og spraydåser mv.
Farligt affald må ikke indeholde produkter, som kan udgøre en fare i indsamlingen og behandlingen, f.eks. fyrværkeri.
Emballagekartoner, som har indeholdt fødevarer, f.eks. mælkekartoner, juicekartoner og kartoner til bl.a. flåede tomater, bælgprodukter eller lignende.
Mad- og drikkekartoner skal være tømt for indhold og der må ikke sorteres andre såkaldte kompositemballager, som fx chips- og kaffeposer med denne fraktion.
Affald, som ikke er omfattet af andre etablerede indsamlings- eller anvisningsordninger. Det vil sige affald, som ikke er genanvendeligt, ikke er farligt eller ikke er omfattet af en ordning med producentansvar.
Udtjente produkter, emballager og poser, der overvejende består af plast, som f.eks. plastflasker, plastbakker, plastbøtter samt poser, såsom indkøbs- og fryseposer mv.
Emballager, som har været anvendt til fødevarer, skal være tømt og skrabet rene.
Plastaffaldet må ikke indeholde affald, der kan give problemer i genanvendelsen, f.eks. emballage, der har indeholdt plante- og insektgift, PVC, plastprodukter med elektronik eller presenninger.
Glas, der er tømt og skrabet rent for mad- eller drikkevarer, f.eks. konservesglas, vinflasker og almindelige drikkeglas - herunder glasskår fra nævnte.
Glasaffald må ikke bestå af særlige glastyper, der kan give problemer i genanvendelsen, f.eks. ildfaste fade, planglas fra vinduer og spejle.
Produkter og emballager, som f.eks. konservesdåser, drikkevaredåser og mindre metalgenstande, der overvejende består af metal.
Metalemballage fra fødevarer skal være tømt og skrabet rent for mad- og drikkevarer.
Metalemballagen kan have belægninger af plast, men skal stadig sorteres som metal. Metalaffald må ikke indeholde affald, der kan give problemer i genanvendelsen, f.eks. elektronik, trykflasker og emballager til farligt affald.
Udtjente tekstiler, som f.eks. tøj, håndklæder og gardiner, der er hullet, slidt, plettet eller på anden måde ødelagt.
Tekstilaffaldet inkluderer ikke sko, bælter og tasker eller genbrugsegnet tøj og tekstil.
Tekstilaffaldet må ikke være vådt eller indeholde uønskede stoffer, der kan give problemer i genanvendelsen, f.eks. kemikalie-, olie- eller malingpletter, madrester og jord.
