Medlemsfordele

Som medlem af VANA, bliver I del af et stærkt fællesskab af virksomheder, som tager ansvar for at nedbringe deres emballageaffald og skabe positiv forandring for vores verden.

VANA er en kollektiv ordning, som hjælper med at løfte det juridiske, økonomiske og praktiske ansvar på vegne af vores medlemmer, så I kan koncentrere jer om kerneforretningen. VANA dækker hele landet og omfatter alle typer emballageaffald. Kald os bare for emballageaffaldets førende rejseselskab!

Læs mere om producentansvar

Hvad sørger VANA for?

Hos VANA sørger vi bl.a. for følgende:

  • korrekt registrering i de lovpligtige registre hos Dansk Producentansvar (DPA) og sikkerhed for, at I lever op til regler og krav
  • direkte adgang til viden, værktøjer og vejledning af vores eksperter
  • adgang til vores partnerskaber, der kan hjælpe jer med håndtering af data og producentansvar i andre lande
  • en ansvarlig og omkostningseffektiv håndtering af jeres emballageaffald 
  • stordriftsfordele gennem vores stærke fællesskab af virksomheder
  • specialudviklede it-systemer, der er kompatible med jeres egne systemløsninger
  • data til brug for jeres ESG-håndtering
  • direkte information om vigtige ændringer og deadlines
  • adgang til online spørgetimer og temawebinarer
  • sikkerhed gennem vores stiftere - Danmarks største erhvervsorganisationer (DI, L&F, DE og Dagsam)
  • jeres virksomhedslogo på vores website for at vise, at I tager ansvar.

Spring direkte til tilmeldingen af din virksomhed

Jeres ansvar under producentansvaret for emballage

  • Indsamling og affaldsbehandling af emballageaffald
    I skal sikre, at alle de emballager, I tilgængeliggør, bliver indsamlet, sorteret og genanvendt eller genbrugt.

  • Registrering, indberetning og betaling
    I skal sikre, at I er registreret hos myndighederne (Dansk Producentansvar - også kendt som DPA), og at I indberetter og betaler for de mængder emballage, I tilgængeliggør.

  • At føre egenkontrol
    I skal føre egenkontrol, der sikrer kvaliteten og dokumentationen af de data, som I indberetter.

Hvordan hjælper VANA med at løfte medlemmernes ansvar?

VANAs Medlemsservice

Hos VANA vejleder vi vores medlemmer ud fra gældende lovgivning og stiller bl.a. værktøjer og guides til rådighed, som gør det nemmere for jer at leve op til jeres forpligtelser. Der kommer løbende nye værktøjer til, efterhånden som rammer og lovgivning falder på plads i forbindelse med producentansvar.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt I som virksomhed er omfattet af et producentansvar, kan Dansk Producentansvar (DPA), som registermyndighed, vejlede og træffe afgørelse på området.

VANA-viden

Hos VANA opdaterer vi på ny viden og information, giver mulighed for tilmelding til både webinarer og spørgetimer, og meget mere.

Åben systemløsning

Hos VANA arbejder vi med åbne systemløsninger, der øger brugervenligheden for vores medlemmer med fx:

  • Mulighed for overførsel fra jeres valgte datasystem
  • VANAs egen systemløsning (Medlemsportalen)

VANA er en not-for-profit organisation, stiftet af Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer, Dansk Erhverv og Dagsam. Det betyder, at I som medlem ikke betaler unødige omkostninger, hvilket gør det langt mere økonomisk og effektivt samt mindre bureaukratisk for den enkelte virksomhed at vælge medlemskab hos VANA som kollektiv ordning, end hvis alle hver for sig skal håndtere egne emballager gennem hele genanvendelsesprocessen. Det betaler sig at vælge Danmarks største kollektiv ordning!

Læs mere om VANA

Nyt fra VANA - i din indbakke!

Skriv dig op til VANAs nyhedsbrev, så holder vi dig løbende opdateret om producentansvar, vigtige deadlines og alt det, virksomhederne skal have styr på!