FAQ - Emballageforordningen (PPWR)
Emballageforordningen erstatter det nuværende emballagedirektiv og er som udgangspunkt direkte gældende i alle medlemslande i EU. Emballageforordningen stiller krav til hele emballagens livscyklus og regulerer både forebyggelse, design, genbrug, genanvendelse og rammer for det udvidede producentansvar.
Emballageforordningen trådte i kraft 11. februar 2025 og fandt anvendelse d. 12. august 2026. Ikke alle krav træder i kraft på samme tid. Fra august 2026 gælder:
Definitioner (herunder for producent, fabrikant, slutbruger mv.) jf. artikel 3
Visse krav til stoffer i emballage herunder grænseværdier for PFAS i fødevareemballager jf. artikel 5
Krav om teknisk dokumentation og overensstemmelseserklæringer ift. efterlevelse af bæredygtighedskravene jf. artikel 15-19
Forpligtelser ift. genbrugsemballage i genbrugssystemer jf. artikel 11, 26, 27 og bilag VI
Forpligtelser ift. genpåfyldning i HORECA jf. artikel 28
Emballageforordningen regulerer hele emballagens livscyklus og stiller derfor krav til alle aktører i værdikæden. Som producent kan man derfor være omfattet forskelligt, alt efter om man er importør, distributør, fabrikant eller endelige distributør (salgssted).
Hvad angår det udvidede producentansvar for emballage er den største ændring harmoniseringen af definitioner herunder definitionen af tilgængeliggørelse, producent, fabrikant og slutbruger.
Læs mere om betydningen af definitionsændringer i VANAs guide til Emballageforordningen: Sådan kommer du i gang her (for medlemmer, så kræver login).
Se VANAs webinarer om emballageforordningen for nærmere information om dette. Her er også et webinar specifikt om definitioner og roller (for medlemmer, så kræver login).
Med emballageforordningen ændrer definitionen af producent og slutbruger sig fra den danske lovgivning, der gjaldt før 12. august på særligt to områder: Udpakkerreglen og ny slutbruger definition, som flytter fokus fra emballage til det emballerede produkt.
Før 12. august 2026
Virksomheder, der i dag importerer emballerede produkter i transportemballage, som de pakker ud i Danmark har som udgangspunkt ikke producentansvaret for transportemballagen. I den situation vil ansvaret i dag ligge hos den udenlandske leverandør, fordi vurderingen følger emballagen. Det ændrer sig med forordningen.
Efter 12. august 2026
Fremover følger vurderingen i højere grad det emballerede produkt. Hvis den udenlandske leverandør ikke sælger direkte til en slutbruger af produktet i Danmark, vil leverandøren som udgangspunkt ikke få producentansvaret for transportemballagen. I stedet kan ansvaret placeres hos den danske virksomhed, der importerer og pakker produktet ud. Det skyldes den såkaldte udpakkerregel, hvor den virksomhed, der pakker emballagen ud, kan få ansvaret, hvis ingen anden virksomhed har producentansvaret for emballagen.
Læs mere om betydningen af ændringen i producentdefinitionen i VANAs guide til Emballageforordningen: Sådan kommer du i gang her
Se afholdte VANA-webinarer om PPWR her for nærmere information om dette (for medlemmer, så kræver login).
Emballageforordningen stiller i artikel 5-12 forskellige krav til design og udformning af emballage - også kaldet bæredygtighedskrav. Disse krav finder løbende anvendelse.
Vi følger området og vil løbende opdatere viden i guiden og på vores website sideløbende med at kravene defineres yderligere og finder anvendelse.
Læs mere om bæredygtighedskravene i VANAs guide til Emballageforordningen: Sådan kommer du i gang, her (for medlemmer; kræver login).
Se VANAs webinar om bæredygtighedskrav her (for medlemmer; kræver login).
Emballageforordningen (PPWR) får virkning fra 12. August, hvilket medfører, at producentansvaret i nogle tilfælde kan flytte fra én virksomhed til en anden.
Hvem har ansvaret før og efter 12. august?
Frem til og med 11. august: Den virksomhed, der var ansvarlig efter de nuværende regler, har producentansvaret.
Fra og med 12. august: Den virksomhed, der opfylder producentdefinitionen efter de nye regler, overtager ansvaret.
Hvordan skal der rapporteres til VANA i forbindelse med ændringen?
Ved rapportering til VANA den 1. september (for mængder tilgængeliggjort i august) gælder følgende:
Virksomhed med ansvar før 12. august: Skal rapportere mængder tilgængeliggjort mellem 1. og 11. august.
Virksomhed, der overtager ansvaret fra 12. august: Skal rapportere mængder tilgængeliggjort mellem 12. og 31. august.
Vær opmærksom på, at den nye ansvarlige virksomhed skal registreres i DPA og vælge kollektiv ordning, hvis virksomheden ikke har haft producentansvar før 12. august. Registrering skal ske senest 14 dage før første tilgængeliggørelse, som er 12. august.
Hvad gør vi, hvis vi er i tvivl om, hvem der har producentansvaret?
Det er Dansk Producentansvar, der har kompetencen til at træffe afgørelse såfremt der er tvivl/uenighed om ansvarsplaceringen.
For at vurdere, hvem der er fabrikant efter emballageforordningen, er det særligt relevant at se på:
hvem der fremstiller eller får fremstillet emballagen eller det emballerede produkt
hvem der afgiver ordren og fastlægger designspecifikationerne
hvilket navn eller varemærke emballagen eller det emballerede produkt er forsynet med
om virksomheden er en mikrovirksomhed
om emballagen importeres fra et andet EU-land eller et tredjeland.
En fabrikant er den virksomhed, der fremstiller eller får en emballage eller et emballeret produkt fremstillet. Det er ikke nødvendigvis den virksomhed, der fysisk fremstiller emballagen. Hvis emballagen eller det emballerede produkt er forsynet med et bestemt navn eller varemærke, kan det antages, at ejeren af dette navn eller varemærke er fabrikanten. Det gælder også, selv om en anden virksomhed fysisk har produceret eller fyldt emballagen.
Ordlyden af definitionen af "fabrikant" angiver, at der altid kun er én fabrikant i en forsyningskæde i henhold til forordningen om emballage og emballageaffald.
Der er fortsat en række tvivlstilfælde, hvor ansvarsplaceringen efter PPWR ikke er endeligt afklaret, herunder bl.a. fabrikantansvaret for multipak- og transportemballage. VANA har forelagt konkrete eksempler og problemstillinger for myndighederne med henblik på at få en mere konkret afklaring og har opfordret til, at vejledningen på området præciseres.
Hvis der er tvivl eller uenighed om, hvem der har fabrikantansvaret i en værdikæde, er det Dansk Producentansvar (DPA), I skal henvende jer til, da det er dem, der, som registermyndighed, kan træffe den endelige afgørelse.
Hvis den virksomhed, der får emballage fremstillet under eget navn og varemærke er en mikrovirksom-hed og denne køber emballagen af en virksomhed i samme land, vil fabrikantansvaret tilfalde den der leverer emballagen. Dette gælder uanset om sidstnævnte virksomhed også er en mikrovirksomhed. Mikrovirksomheder kan dog fortsat få fabrikantansvar i de tilfælde hvor de importerer emballager fra EU eller et tredjeland, ligesom i de danske regler.
Den virksomhed, der får en anden virksomhed til at fremstille emballage eller emballerede produkter under sit navn eller varemærke, er i stand til at fastlægge emballagens egenskaber, herunder emballagens branding, som kan have betydning for vurderingen af emballagens overensstemmelse.
Dette gælder også, når en erhvervsdrivende blot vælger en standardiseret emballageløsning og ikke anmoder om ændringer af designet eller produktionsprocessen.
Læs mere i EU-Kommissionens FAQ om PPWR, “Definitions”, punkt 6.
Hvis emballagen ikke bærer navn eller varemærke, kan fabrikanten enten være leverandøren (dvs. den virksomhed, der faktisk fremstiller emballagen) eller den virksomhed, der bringer emballerede produkter i omsætning. Det afgørende kriterium er, hvem der afgiver ordren og fastlægger designspecifikationerne for denne emballage.
Myndighederne har under typiske spørgsmål og svar på deres hjemmeside, opdateret hvad der gælder ift. emballage med og uden varemærke efter 12. august med følgende:
”Forståelse indtil den 12. august 2026:
Emballage anses kun for at være fremstillet under eget navn eller varemærke, hvis virksomhedens navn eller varemærke er påført emballagen.
Forståelse fra den 12. august 2026:
Emballage og emballerede produkter kan anses for at være fremstillet under eget navn eller varemærke, selv om emballagen ikke er forsynet med virksomhedens navn eller varemærke.
Det der er afgørende for om en emballage anses for at være fremstillet ’under eget navn og varemærke’ er:
hvilken virksomhed afgiver ordren på fremstilling af emballagen eller det emballerede produkt
hvilken virksomhed har bestemt emballagens designspecifikationer
Derfor anbefales det, at virksomhederne identificerer og aftaler hvem der har bestemt designspecifikationerne.”
Læs mere på Miljøstyrelsens hjemmeside her.
Læs mere om fabrikantrollen og ansvarsplacering i VANAs guide til emballageforordningen – Sådan kommer du i gang her
For så vidt angår salgsemballage eller multipakemballage, er fabrikanten normalt den erhvervsdrivende, der foretager de endelige forarbejdningstrin (f.eks. opskæring, påfyldning og forsegling) på den emballage, der leveres af konverteringsvirksomheder (dvs. leverandører), og fylder den med sit produkt for derefter at bringe emballagen eller det emballerede produkt i omsætning på EU-markedet. Med andre ord vil fabrikanten for salgsemballage og multipakemballage normalt være påfylderen, som ofte også er produktets mærkeindehaver.
Se i øvrigt FAQ om ”placering af fabrikantansvar” og ”hvem har fabrikantansvaret for collikasser uden varemærke under PPWR?” ift. salgs- og multipakemballage uden varemærke.
Transportemballage er at betragte som emballage, når den tomme emballage har nået sin endelige form. Dette sker, når emballagen er klar til at blive anvendt som transportemballage uden tilføjelse af nogen yderligere komponenter eller supplerende elementer.
Her er det vigtigt at skelne mellem en kombination af forskellige emballagetyper (fx tape, kasser, wrap, paller osv.) fra en egentlig samling/forarbejdning af emballage, såsom formgivning af materialer eller fremstilling af en emballageenhed ud fra komponenter, som ikke i sig selv har en emballagefunktion. Brugen af flere forskellige transportemballager sammen, betyder ikke, at de hver især ikke har nået sin endelige form.
For standardiseret transportemballage uden varemærke, vil fabrikanten typisk være den, som fysisk fremstiller emballagen.
Eksempler på definition af emballage og placering af fabrikantansvar:
Papkasser: En papkasse har nået sin endelige form, selvom den er flad og skal foldes ud før brug. Hvis papkassen bærer et navn/varemærke, må denne virksomhed anses som værende fabrikanten. For standardiserede papkasser uden varemærke, vil virksomheden, der fysisk fremstiller emballage være fabrikanten. Hvis en virksomhed tilføjer et klistermærke for forsendelsesformål, er dette ikke at betragte som et varemærke, og denne virksomhed vil derfor heller ikke være at betragte som fabrikant.
Stræk-folie: Strækfolie til stabilisering af emballerede produkter på paller bør betragtes som emballage, når den sælges på rulle, selv om den efterfølgende skæres til og anvendes til at omvikle paller med produkter. Fabrikanten er den virksomhed, der fysisk fremstiller strækfolien og bringer den i omsætning som emballage, hvis den er uden varemærke, og ikke den virksomhed, der køber strækfolien og efterfølgende anvender den til at sikre varer.
Læs mere i EU-Kommissionens FAQ om PPWR, “Definitions”, punkt 5.
Hvis en virksomhed bestiller specialfremstillet emballage hos en anden virksomhed, vil den virksomhed, der afgiver bestillingen, blive betragtet som fabrikant i henhold til PPWR.
Det skyldes, at det afgørende kriterium for emballage, der ikke er forsynet med et navn eller varemærke, er, hvem der afgiver bestillingen og fastlægger designspecifikationerne for emballagen. Hvis emballagen specialfremstilles til et bestemt produkt, vil emballagens egenskaber være baseret på produktet, og den afgørende beslutningskompetence vil derfor ligge hos den virksomhed, der bestiller den specialfremstillede emballage.
Læs mere i EU-Kommissionens FAQ om PPWR, “Obligations of manufacturers”, punkt 14.
På Miljøstyrelsens hjemmeside under typiske spm/svar om Miljøkrav til Emballage fremgår følgende om collikasser:
”En multipakemballage, der også bruges til transport, vil fortsat være en multipakemballage. Kommissionens opdaterede vejledning pr. 3. august 2026 præciserer, at multipakemballage også omfatter displayemballage og kan desuden fjernes uden at ændre ved et produkts karakteristika, hvilket er tilfældet for papkassen om pålægspakkerne.”
Baseret på det Kommissionens vejledningsmateriale (FAQ) og ovenstående fra Miljøstyrelsens hjemmeside, er det VANAs umiddelbare vurdering, at collikasser er at betragte som multipakemballage.
Læs mere på MSTs hjemmeside med spm/svar om Miljøkrav til emballage og EU-Kommissionens FAQ om PPWR, “Definitions”, punkt 4.
Kommissionens opdaterede vejledning af 3. august 2026 præciserer, at multipakemballage også omfatter displayemballage, som kan fjernes uden at ændre produktets karakteristika. Dette er tilfældet for fx en papkasse med pålægspakker. Derudover præciseres det, at fabrikantansvaret for emballage uden varemærke er afhængigt af, hvem der afgiver ordren og har indflydelse på designspecifikationerne. Hvis emballagen specialfremstilles til et bestemt produkt, vil emballagens egenskaber være baseret på produktet, og den afgørende beslutningskompetence vil derfor ligge hos den virksomhed, der bestiller den specialfremstillede emballage.
På denne baggrund vurderer VANA umiddelbart, at varemærkeindehaveren på den primære salgsemballage som udgangspunkt også har fabrikantansvaret for collikassen. Det skal dog altid vurderes konkret, hvem der har fastlagt dennes designspecifikationer.
Ansvarsplaceringen er ikke endeligt afklaret. VANA har derfor forelagt et konkret eksempel for myndighederne og opfordret til en præcisering af vejledningen.
Hvis der opstår uenighed eller tvivl om, hvem der har fabrikantansvaret i en værdikæde, er det Dansk Producentansvar (DPA), I skal henvende jer til, da det er dem, der, som registermyndighed, kan træffe den endelige afgørelse.
Læs mere i EU-Kommissionens FAQ om PPWR, “Obligations of manufacturers”, punkt 14.
Se i øvrigt også FAQ om ”Fabrikant af emballage uden varemærke”