VANA - det grønne kvalitetsvalg

VANA er en kollektiv ordning for virksomheder, som bliver omfattet af producentansvar. Vi påtager os det praktiske, økonomiske og juridiske ansvar for producentansvaret på vegne af vores medlemmer.
Vores vision
VANA er den foretrukne kollektiv ordning for det udvidede producentansvar i Danmark.
Vores mission
VANA bidrager til den cirkulære økonomi ved at løfte medlemmernes producentansvar på en miljørigtig, administrativt enkel og omkostningseffektiv måde.
Sammen giver vi nyt liv til brugt emballage!
VANA er stiftet for erhvervslivet af erhvervslivet
VANA A/S er stiftet og ejet af Danmarks største branche- og erhvervsorganisationer, hvis medlemmer tæller ca. 80 % af de virksomheder, der bliver omfattet af producentansvaret på emballage, og dækker alle brancher.
Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer, Dansk Erhverv og DagSam stiftede VANA i 2021 for at hjælpe danske virksomheder med at løfte det udvidede producentansvar miljørigtigt, administrativt enkelt og omkostningseffektivt.
Hvad står "VANA" for?
VANA er udledt af Vanaheim - den af de ni verdener kendt fra nordisk mytologi, som, det siges, består efter Ragnarok, og som aserne vender tilbage til.
På samme måde arbejder VANA for, at vores verden består: Vi fremmer miljøvenlig emballage ved at holde ressourcer i kredsløb så længe som muligt.