VANA advarer mod stigende omkostninger og manglende klarhed i udkast til ændring af emballagebekendtgørelsen

VANA har afgivet høringssvar til udkastet til ændring af emballagebekendtgørelsen vedrørende maksimalgebyrer hos kommunerne.

Nyhed 17. april 2026

VANA støtter intentionen om en model, der fremmer en effektiv drift og større ensartethed i kommunernes omkostningsniveauer, som regeringen lovede i efteråret 2025, men vurderer, at flere elementer i udkastet vil medføre øgede omkostninger.

VANA understreger, at der er et stort behov for hurtig afklaring i lyset af de igangværende regeringsforhandlinger og den deraf følgende usikkerhed i forhold til ikrafttrædelse 1. juli.
Samtidig peger VANA på, at bekendtgørelsesudkastet, trods intentioner om økonomiske lettelser, i praksis risikerer at føre til stigende omkostninger for erhvervslivet.

VANAs hovedpointer

  • Bekendtgørelsesudkastet lover økonomiske lettelser, men vil i praksis medføre stigninger
  • VANA konstaterer en gennemsnitlig overkompensation til de affaldsproducerende virksomheder på ca. 81 % og opfordrer til hurtig justering af nøgletal samt en centraliseret kompensationsmodel
  • Der bør være en mere retvisende og fleksibel kommunetildelingsmodel, der reducerer administrative byrder, sikrer fair konkurrence og bedre afspejler den praktiske indsamling.

Her kan du læse det fulde høringssvar under "Emballagebekendtgørelsen"

Det er afgørende, at virksomhederne og kollektiv ordningerne får klare og stabile rammer. Når der fortsat er usikkerhed om både tidsplan, gebyrniveauer og den praktiske udmøntning, bliver det langt sværere at skabe den forudsigelighed, som producenterne har behov for. Der er en risiko for, at den regulering, der skulle lette byrderne, i praksis ender med både mere administrativt bøvl og højere priser.

Marianne Roed Jakobsen
Adm. direktør
  • Nyheder