Information om DPA-gebyrer for emballage og engangsplast på vej
Inden for de næste par dage sender Dansk Producentansvar (DPA) et informationsbrev via Digital Post til virksomheder med producentansvar for emballage og/eller engangsplast. Brevet orienterer om de forventede gebyrsatser for 2026 og den kommende fakturering til august.
DPA oplyser, at de forventer, at gebyrsatserne for 2026 bliver lavere end sidste år – over 40 % for emballage og omkring 50 % for engangsplast. Den enkelte virksomheds faktura afhænger dog af de indberettede mængder og, for emballage, virksomhedens registreringskategori.
Gebyret er et administrationsgebyr til Dansk Producentansvar og dækker blandt andet drift af producentansvarsregistret samt administration og vejledning om producentansvaret. Det dækker ikke den praktiske indsamling og håndtering af affald, som varetages af de kollektive ordninger.
Fakturaen udsendes også direkte fra DPA via Digital Post, forventeligt i august/september.
Spørgsmål - kontakt Dansk Producentansvar
Har I spørgsmål til brevet eller fakturaen, skal I kontakte Dansk Producentansvar direkte. VANA kan ikke svare på spørgsmål om DPA's gebyrer eller fakturering.
Telefon: 39 15 51 61 (man-fre 9-15)
Mail: info@producentansvar.dk