DPA udsender de årlige gebyrer i uge 45
DPA har informeret om, at de i uge 45 begynder at udsende de årlige gebyrer til producenterne. Hold derfor øje med virksomhedens digitale post. Spørgsmål til beregning, fakturering eller betaling skal rettes direkte til DPA.
Dansk Producentansvar (DPA) har oplyst VANA, at de årlige gebyrer udsendes i begyndelsen af uge 45.
For danske virksomheder sendes fakturaen via Digital Post til virksomhedens CVR-nummer. DPA oplyser, at betalingsfristen er 30 dage.
Det årlige gebyr dækker DPA's omkostninger til administration af producentansvaret og beregnes på baggrund af virksomhedens markedsførte mængder (det vil sige 2025-mængderne).
Hvis I har spørgsmål til størrelsen eller beregningen af jeres gebyr, fakturaen eller betalingen, skal I kontakte DPA direkte. Det er DPA, der beregner og opkræver gebyrerne samt vejleder om den konkrete fakturering.